Flere bliver nærsynede: hvad siger forskningen?

En global udvikling

I 2016 offentliggjorde en international forskergruppe en af de mest citerede analyser af nærsynethed i verden. Ud fra 145 studier med i alt ca. 2,1 millioner deltagere anslog de, at omkring 1,4 milliarder mennesker var nærsynede i år 2000 - og at tallet vil stige til knap 5 milliarder i 2050. Det svarer til omkring halvdelen af verdens befolkning. Antallet af personer med høj nærsynethed forventes samtidig at stige til næsten en milliard [1].

Udviklingen er mest markant i Østasien, hvor op mod 80-90 % af unge i store byer i dag er nærsynede, men tendensen ses også i Europa og Nordamerika. Stigningen sker så hurtigt, at den ikke kan forklares af gener alene. Vores gener har ikke ændret sig på få generationer - men vores hverdag har.

Skærme på kort og mellemlang afstand

En stor del af vores vågne tid foregår i dag foran en skærm. Mobiltelefonen holdes typisk 20-35 cm fra øjnene, mens computer- og bærbare skærme ligger på mellemlang afstand, ca. 50-70 cm. Når vi fokuserer på disse afstande i mange timer om dagen, arbejder øjets fokuseringssystem konstant - og øjnene får sjældent lov til at se langt væk.

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2021 samlede forskningen i brugen af smartphones og tablets og fandt en sammenhæng mellem skærmtid og nærsynethed hos børn og unge - særligt når brugen af små skærme kombineres med computerbrug [2]. Tidligere metaanalyser har på samme måde vist, at meget nærarbejde, som læsning og arbejde tæt på øjnene, er forbundet med en større risiko for nærsynethed [3].

Forskerne har flere bud på, hvorfor det er sådan. Ét bud er, at langvarigt fokus på kort afstand giver øjet et signal om at vokse i længden - og et længere øje giver nærsynethed. Et andet er, at skærmtid fortrænger tid udendørs. Det er vigtigt at understrege, at sammenhængen ikke er fuldt forklaret, og at skærme sandsynligvis er én faktor blandt flere. Men retningen i forskningen er tydelig.

Skærme påvirker også øjnene på en anden måde: Når vi koncentrerer os om en skærm, blinker vi sjældnere. Det kan give tørre og trætte øjne, som mange kender efter en lang arbejdsdag. Du kan læse mere i vores guide til tørre øjne.

Stillesiddende liv og for lidt dagslys

Den anden store faktor er tid udendørs. Et af de mest overbevisende studier på området er et randomiseret forsøg fra Kina, hvor skoleelever fik 40 minutters ekstra udendørs aktivitet om dagen. Efter tre år var der færre nye tilfælde af nærsynethed i gruppen med mere tid udenfor [4]. Forklaringen ser blandt andet ud til at være det kraftige dagslys udendørs, som er mange gange stærkere end indendørs belysning, og som menes at bremse øjets vækst i længden.

Fysisk aktivitet kan også spille en rolle. Et dansk studie fulgte universitetsstuderende over to år og fandt, at de studerende, der var mindst fysisk aktive, oftere udviklede eller forværrede deres nærsynethed [5]. En systematisk gennemgang af forskningen, ligeledes fra danske forskere, konkluderede, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og udvikling af nærsynethed, men at det kan være svært at adskille effekten af selve aktiviteten fra effekten af at være udendørs [6].

Det moderne liv kombinerer altså de to faktorer, der ser ud til at fremme nærsynethed: meget tid indendørs og meget tid med fokus på kort og mellemlang afstand.

Hvad betyder det - for den enkelte og for samfundet?

For den enkelte betyder nærsynethed i første omgang en afhængighed af briller eller kontaktlinser. Men nærsynethed er mere end et praktisk spørgsmål. Høj nærsynethed er forbundet med en øget risiko for visse øjensygdomme senere i livet, blandt andet grøn stær og forandringer i den gule plet (makula). Derfor er det vigtigt at gå til regelmæssige øjenundersøgelser, hvis du er meget nærsynet.

For samfundet har udviklingen også betydning. Ukorrigerede synsfejl er en af de hyppigste årsager til nedsat syn i verden. En analyse fra 2019 anslog, at det globale produktivitetstab som følge af ukorrigeret nærsynethed og nærsynethedsrelaterede synsproblemer løber op i et trecifret milliardbeløb i dollars om året [7]. Når halvdelen af verdens befolkning forventes at være nærsynet i 2050, bliver forebyggelse og god behandling et vigtigt emne for fremtidens øjensundhed.

Kan nærsynethed bremses hos unge voksne?

Det meste af forskningen i at bremse nærsynethed er udført på børn, hvor øjet stadig vokser. Hos unge voksne er nærsynetheden ofte ved at stabilisere sig - men den kan fortsætte med at udvikle sig ind i 20'erne, især ved meget nærarbejde og studier [5]. Der findes ingen garanteret metode, men forskningen peger på nogle enkle vaner, der giver mening:

• Kom udenfor i dagslys. Tid udendørs er den faktor med den stærkeste dokumentation. Prøv at få dagslys hver dag - gerne i forbindelse med transport, frokostpause eller motion.
• Hold pauser fra skærmen. En udbredt tommelfingerregel er 20-20-20: Kig hvert 20. minut på noget mindst 20 fod (ca. 6 meter) væk i 20 sekunder. Det giver øjnenes fokuseringssystem en pause.
• Hold afstand. Hold telefonen længere væk, end du er vant til, og placer computerskærmen i armslængde.
• Sørg for godt lys. Arbejd i et godt oplyst rum - gerne med dagslys - og undgå at læse eller bruge skærm i mørke.
• Vær fysisk aktiv. Motion er godt for hele kroppen, og forskningen tyder på, at det også kan have betydning for øjnene - især når den foregår udendørs.
• Brug den rigtige korrektion. Briller eller linser med forkert styrke kan give unødig belastning. Få dit syn tjekket jævnligt.
• Tal med en øjenlæge. Til børn og unge findes der i dag specialbehandlinger, fx særlige brilleglas, kontaktlinser og øjendråber med lav dosis atropin. Effekten er bedst dokumenteret hos børn, og det er en individuel vurdering, om de er relevante for dig.

Fra briller til synskorrektion

Samtidig med at flere bliver nærsynede, vælger flere og flere et liv uden briller. Synskorrigerende behandlinger som øjenlaser (fx SMILE og FS-LASIK) og linseimplantater (ICL) udføres i dag millioner af gange om året på verdensplan, og metoderne er blandt de bedst undersøgte indgreb i øjenkirurgien. En stor gennemgang af den videnskabelige litteratur om LASIK fandt en høj grad af patienttilfredshed, med over 95 % tilfredse patienter på tværs af studierne [8].

Det er dog vigtigt at forstå, hvad synskorrektion gør - og ikke gør. Øjenlaser ændrer hornhindens form, så lyset samles korrekt på nethinden, og du kan se skarpt uden briller. Men behandlingen ændrer ikke øjets længde. Derfor anbefaler vi først behandling, når din brillestyrke har været stabil i mindst 12 måneder, og derfor er det fortsat vigtigt at få undersøgt dine øjne jævnligt - også efter en behandling, hvis du har været meget nærsynet.

Ved en grundig forundersøgelse måler vi blandt andet din brillestyrke, hornhindens tykkelse og form samt øjets generelle sundhed. Det er først på baggrund af disse målinger, at vi kan vurdere, om - og hvilken - behandling der passer til dine øjne.

Kort fortalt

• Halvdelen af verdens befolkning forventes at være nærsynet i 2050.
• Meget fokus på skærme på kort og mellemlang afstand og for lidt tid udendørs ser ud til at bidrage til udviklingen.
• Dagslys, pauser fra skærmen, afstand og fysisk aktivitet er enkle vaner, der kan gøre en forskel.
• Synskorrektion kan give et liv uden briller, men erstatter ikke regelmæssige øjenundersøgelser.

Sådan foregår en øjenlaseroperation hos os →

Kilder

1. Holden BA, Fricke TR, Wilson DA, et al. Global prevalence of myopia and high myopia and temporal trends from 2000 through 2050. Ophthalmology. 2016;123(5):1036-1042.
2. Foreman J, Salim AT, Praveen A, et al. Association between digital smart device use and myopia: a systematic review and meta-analysis. Lancet Digital Health. 2021;3(12):e806-e818.
3. Huang HM, Chang DS, Wu PC. The association between near work activities and myopia in children - a systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2015;10(10):e0140419.
4. He M, Xiang F, Zeng Y, et al. Effect of time spent outdoors at school on the development of myopia among children in China: a randomized clinical trial. JAMA. 2015;314(11):1142-1148.
5. Jacobsen N, Jensen H, Goldschmidt E. Does the level of physical activity in university students influence development and progression of myopia? A 2-year prospective cohort study. Investigative Ophthalmology & Visual Science. 2008;49(4):1322-1327.
6. Suhr Thykjær A, Lundberg K, Grauslund J. Physical activity in relation to development and progression of myopia - a systematic review. Acta Ophthalmologica. 2017;95(7):651-659.
7. Naidoo KS, Fricke TR, Frick KD, et al. Potential lost productivity resulting from the global burden of myopia: systematic review, meta-analysis, and modeling. Ophthalmology. 2019;126(3):338-346.
8. Solomon KD, Fernández de Castro LE, Sandoval HP, et al. LASIK world literature review: quality of life and patient satisfaction. Ophthalmology. 2009;116(4):691-701.